Servicevindue for FMK, FMK-Online, DDV, TAS og BEM på alle 4 testmiljøer i dag

Started by Jan Buchholdt, 2017-05-31 11:17:12

Previous topic - Next topic

Jan Buchholdt

Dags dato rulles nye stamdata ud på alle 4 testmiljøer. Vi starter på Test1 ca. 11.30 og tager et miljø ad
gangen. Øvelsen forventes afsluttet i dag. Nedetid pr. miljø forventes at være max 1 time.

Baggrund for øvelsen:
Som det er meldt ud på NSPOP i NSP-10552 er der åbnet for en ny måde at oprette testdata på. Man får adgang til brugergrænsefladen ved at få oprettet brugernavn/password og er herefter klar til at anvende løsningen. Konsekvensen af dette er at FMK, FMK-Online, DDV, TAS og BEM skal genindlæse stamdata fra det nye system, og derfor er dette servicevindue nødvendigt. Beklager det korte varsel.

I forbindelse med annoncering af den nye selvbetjeningsløsning er der samtidig sket en oprydning i eksisterende testdata, idet testpersoner, som har et CPR-nummer, der findes eller kan komme til at findes i produktion er blevet slettet.
Sletningen er en beslutning, der er truffet for længe siden.
Sletningen kan medføre lidt udfordringer på den korte bane, idet såvel brugere som testpatienter kan være berørt af sletningen. Hvis fx en person, som en leverandør bruger som testlæge er ramt af sletningen, vil leverandøren ikke kunne anvende denne testlæge mere. Der skal således oprettes en ny testperson, som gøres til læge – og der skal rekvireres et nyt certifikat til denne bruger.
Sletningen kan også påvirke testpatienter, som anvendes til uddannelse – så vær opmærksom på det. Gennemgå jeres materiale og find ud af om testpatienterne findes eller der skal rekvireres nye.

Med venlig hilsen

FMK-Teamet

Jan Buchholdt

Replikeringen af de nye stamdata tager længere tid end forventet, så vi er endnu ikke oppe på de nye stamdata. Vi melder tilbage når der er nyt.

Thomas Borup

For at højne sandsynligheden for at nå i mål i dag har vi valgt at udføre opgaven på alle miljøer samtidig. Forventer miljøerne vil blive klar inden kl 14.

Jan Buchholdt

Der er nu rullet testdata ud på alle FMK, FMK_Online, DDV, TAS og BEM miljøer og dermed er servicevindue overstået.

Hans Ole Andersen

Bente bach (051017-1632) mangler. Og alle de andre test borgere vi har, har ikke noget medicin kort.

Er der gået noget galt?

Vi kører på test2.

Jan Buchholdt

Hej Hans

Se udmeldingen fra NSP projektet på https://www.nspop.dk/display/driftsstatus/Driftsstatus. Hvis du har brug for yderligere assistance så kan du oprette en supportsag på https://www.nspop.dk


Hans Ole Andersen

Hej Jan

Tak for dit svar. Jeg har nu anmodet om adgang til selvbetjeningen.
Hvordan gør man i forhold til certificering?

Der er jo nogle kriterier vi skal overholde ud fra nogle testborgere og specifikke testdata. Kan de scenarier oprettes via selvbetjeningen?