FMK-oprydning – Vi mangler din respons! – Deadline: 26. oktober 2020

Started by andw, 2020-10-06 08:28:50

Previous topic - Next topic

andw

Kære alle

Inden sommerferien annoncerede FMK-teamet oprydning i gammel kode; se opslaget af den 4. juni 2020 med seneste update den 14. september 2020.
Konkret skal der lukkes for i alt fem funktionaliteter. Dette er allerede sket på test 1 og test 2 og rulles videre til produktion medio april 2021.

Inden da skal du have rettet egen kode til og fået den rullet ud til dine kunder.

De fem funktionaliteter er:
1.   Fjernelse af "UseNewSuspension" fra response-header
2.   Validering mod ændring af behandlings-slut på udløbne ordinationer
3.   Ændring i fejl-response namespace
4.   Fjern mulighed for at benytte gammelt OnBehalfOf-Namespace
5.   Validering mod angivelse af ordinationsid på opret recept i forbindelse med oprettelse af lægemiddelordination

Såfremt jeres kode allerede er rettet til og i produktion, behøver du ikke at foretage dig andet end at give undertegnede besked herom.

Er du i tvivl om, hvorvidt jeres kode allerede håndterer de nævnte funktionaliteter korrekt, bedes du teste dette grundigt. Det samme gælder, når koden er rettet til. Testen skal gerne forhindre overraskelser hos jer, når ændringerne fra centralt hold rammer jeres brugere.

For at vi i fællesskab lykkes med at komme i mål, har FMK teamet brug for at kende status hos de enkelte systemer.
Vi beder dig derfor om at skrive til undertegnede, om ovenstående punkter er rettet til. Hvis ikke, beder vi dig om at fremsende en tidsplan for hver af de fem ovenstående punkter til undertegnede senest den 26. oktober 2020.
Har du brug for hjælp, bedes du oprette en supportsag på NSPOP, og vi vil vende tilbage.

Så snart en eller flere punkter er rettet til og lagt på test, må du gerne give os besked, og vi kan hjælpe dig med at teste.
FMK teamet står gerne til rådighed ved eventuelle spørgsmål.

Med venlig hilsen
pva. FMK teamet

Andrea Welzel
Teknisk test- og releasekoordinator for FMK
Udvikling, Strategi, Arkitektur

E:    andw@sundhedsdata.dk
T:    +45 32689063
M:   +45 22404479
Sundhedsdatastyrelsen
Ørestads Boulevard 5, 2300 København S
www.sundhedsdata.dk