News:

Velkommen til FMK Teknik

Main Menu

Indberetning af Trivalent High Dose influenzavaccination

Started by Michael Berg, 2020-10-12 12:57:09

Previous topic - Next topic

Michael Berg

Influenzasæsonen 2020/21 er i fuld gang og der er i klinikkerne derfor et øget behov for indberetning af influenzavaccinationer.

Der gives i år mange vaccinationer med Trivalent High Dose, og der er i den sammenhæng flere brugere, der oplever, at de ikke kan finde Trivalent når de søger på vaccinen i deres lægesystem. I stedet findes Fluzone, hvilket har givet anledning til en række supporthenvendelser til Serum Insitituttet, da brugeren ikke altid er klar over at der er tale om samme vaccine i to forskellige produkter.

For at afhjælpe dette problem har Serum Insituttet i fredags (d. 9/10) oprettet Trivalent som en selvstændig vaccine i DDV stamdatasættet, hvorfor produktet nu også burde dukke op i søgninger efter Trivalent. Det kræver dog at man i anvendersystemerne har replikeret stamdata siden i fredags.

I kan som leverandører hjælpe jeres brugere ved at sikre, at der sker en daglig replikering af DDV stamdatasættet. Dermed kan brugerne indberette influenzavaccinationer lettere, og presset på Serum Instituttets support reduceres.

Bemærk i denne sammenhæng følgende opsang fra Sundhedsdatastyrelsen d. 21/2 2020: http://www.fmk-teknik.dk/index.php?topic=1717.0

Ligeledes har det stor betydning at der anvendes et opdateret Stamdatasæt for vaccinationer. En daglig opdatering anbefales for alle anvendersystemer, og er et certificeringskrav fra og med snitfladeversion 1.4.0.E1.

Paul D. Samsig

Er test-miljøerne nogen sinde kommet over på et opdateret sæt stamdata?
Paul D. Samsig, EG Healthcare en del af EG Danmark A/S

Michael Berg

Quote from: Paul D. Samsig on 2020-10-14 13:28:06
Er test-miljøerne nogen sinde kommet over på et opdateret sæt stamdata?

Jeg kan se at der senest er sket indholdsopdateringer af vacciner på Test1 d. 31/8 i år. Ovenstående tilføjelse af Trivalent er derfor ikke sket endnu på testsystemerne.

Vaccinationsregistrets stamdatasæt vedligeholdes i de forskellige miljøer af Serum Instituttet, men da det kun sjældent forekommer at der er behov for at teste anvendersystemerne med specifikke vacciner prioriteres det ikke at holde testmiljøerne synkrone med produktion - hvis det er det du efterspørger.

Stamdata replikeringen kører hver 18. minut på Test1 og knap så ofte på Test2, dog mindst én gang i timen.

Hvis der er behov for at teste med specifikke vacciner eller hvis der på anden vis er uhensigtsmæssigheder i DDV stamdatasættet i testmiljøerne, så er det hurtigste nok at gå gennem supporten på nspop.dk.


Paul D. Samsig

Det er en gentagende gene for vores support funktion, at de ikke i mindst testmiljø kan simulere drift, og jeg har efterspurgt det siden projektets start. FMK arbejder med drifts medicinstamdata (vist på nær UDD), og det gør support utroligt nemt.
Paul D. Samsig, EG Healthcare en del af EG Danmark A/S

Michael Berg

Quote from: Paul D. Samsig on 2020-10-14 15:16:20
Det er en gentagende gene for vores support funktion, at de ikke i mindst testmiljø kan simulere drift, og jeg har efterspurgt det siden projektets start. FMK arbejder med drifts medicinstamdata (vist på nær UDD), og det gør support utroligt nemt.

Forskellen på FMK og DDV er i den sammenhæng at DDV føder stamdata mens FMK kun "forbruger" stamdata. Der findes således ikke nogen "test takst", der er kun den rigtige takst der også bruges i produktion. De miljøer der arbejder med taksten vil derfor altid afspejle produktionsdata og man vil derfor altid kunne finde de samme lægemidler i alle miljøer. Det er nyttigt i test- og supportsammenhæng det er vi helt enige i.

I DDV har vi til hvert miljø et særligt stamdatasæt som er etableret bl.a. med henblik på at kunne teste kode, der opretter, ændrer eller sletter stamdata. Hvis testmiljøerne arbejder med stamdatasættet fra produktion betyder det vi er nødt til at finde en ny arbejdsgang for at teste stamdatavedligehold.

Et andet problem er at der i testmiljøerne i dag findes en række kliniske data (vaccinationer, anbefalede vaccinationer m.v.) der henviser til stamdata der findes i netop dette miljø. Eksempelvis kan en vaccination henvise til en vaccine ved hjælp af en VaccineIdentifier som tilfældigvis ikke findes i stamdatasættet i produktion. Det betyder at vi ikke har mulighed for at udskifte stamdatasættet med det tilsvarende sæt fra produktion, idet dette vil blive blokeret af integritetskontrollen i databasen som bl.a. sikrer at der findes records til alle identifiers. En mulig løsning herpå er at vi simpelthen sletter alle vaccinationer og anbefalede vaccinationer i testmiljøerne og "starter forfra", men det kræver jo at I som leverandører er med på det.

Jeg vil prøve at spørge Åse Grønborg Sørensen fra SDS om emnet eventuelt kan blive vendt på det kommende teknikermøde d. 28/10.

Paul D. Samsig

Jeg ved godt hvordan det hænger sammen, som sagt er det en gammel diskussion. Da næste alle, og det må selv kunne verificere, bruger et enkelt af testsystemerne, så kunne man reserverer ET til SSI, som de kunne rode med som de lyster, eks. test1, eller hvis det ikke kan lade sig gøre, så lade prodtest indeholde driftstamdata, der er formodentligt ikke mange der har data på den i forvejen, og der lyster kan så migrere deres undervisning/support funktion over på den?
Paul D. Samsig, EG Healthcare en del af EG Danmark A/S