Ændringer til DumpRestore med Datoforskydning

Started by Steven A. Sørensen, 2024-05-30 11:32:00

Previous topic - Next topic

Steven A. Sørensen

FMK teamet har igennem de seneste par måneder oplevet nogle supportsager omkring DumpRestore med datoforskydninger som "ikke virkede" som tiltænkt.

Dette skyldes at FMKs DumpRestore kun lave datoforskydninger i fulde dage, og for at sikre at det data der blev restoret ikke allerede ville have fremtidige ændringer registreret, skubbede FMK i disse tilfælde alle datoer en dag tilbage.
FMK bedømmer ud fra dumpet et tidspunkt for hvornår det pågældende dump blev lavet, og dermed ved den også om et restore til dags-dato ville resultere i data som først er valide i fremtiden. I disse tilfælde oplevede brugeren at medicinkortet effektivt blev låst, indtil man nåede samme tidspunkt på dagen som ens dump var lavet på. Derfor blev der lavet en ændring som sikre dette ikke skete.

Eksempel:
Dump foretaget 15/3/2024 kl 17:00.
Restore foretages 30/5/2024, kl 12:00.

Førhen: Restores til 30/5/2024 kl 17:00, medicinkortet er nu låst indtil kl 17:00.
Efter ændring: Restore ændres til 29/5/2024 kl 17:00, datoer er ikke som forventet, men medicinkortet er ikke låst.

Efter at have indsamlet kommentarer, og diskuteret situationen med SDS, er vi kommet frem til at denne funktionalitet skal ændres. FMK bør ikke bagom brugeren ændre på det input som er angivet. I stedet skal FMK så afvise at foretage Restore, såfremt det ville føre til at låst medicinkort.

I et kommende release bliver dette derfor indført i FMK, og brugere som benytter DumpRestore, vil i nogle tilfælde opleve en fejl om at Restore ikke kan gennemføres. I fejlbeskeden vil det timestamp FMK har fundet frem til kunne ses, og ud fra dette kan man så enten vælge at foretage restore til en tidligere dato, eller afvente at tidspunktet fra sit dump er tidligere på dagen end når man foretager sit restore.

Med venlig hilsen
FMK Teamet