Genopretning af for tidligt slettet kobling mellem recept og LMO (udført d17.12)

Started by Claus Hemberg Jørgensen, 2024-12-16 11:16:36

Previous topic - Next topic

Claus Hemberg Jørgensen

I de seneste måneder har vi modtaget flere henvendelser om at det forekom, at antallet af løse recepter i FMK skulle være stigende. Vi har nu konstateret, at et fejlkonfigureret slettejob, der sletter relationen mellem recepter og ordinationer i.f.m. at gamle lukkede recepter skal slettes, har slettet relationen for tidligt i forhold til den tilhørende recept, hvilket altså rent faktisk har resulteret i at en antal recepter fejlagtigt har fremstået som værende løse. Det drejer sig om ca. 5,1 million recepter, men det er værd at bemærke, at det udelukkende drejer sig om lukkede recepter. Fejlen har stået på siden 27.05.2024 og indtil 27.11.2024 forekom afkobling af recepterne stadigvæk, hvorefter fejlen blev rettet.

I dag mandag den 16.12.2024 vil vi reetablere de for tidligt slettede relationer mellem recepter og tilhørende lægemiddelordinationer, hvorefter recepterne ikke længere vil være løse. For recepter der i mellemtiden er blevet slettet foretages der selvfølgelig ingen ændringer.

Mvh FMK Teamet

Claus Hemberg Jørgensen

Genopretningen er udsat til tirsdag den 17.12.2024.

Mvh FMK Teamet