Aftestning af borger handlinger i FMK

Started by Jan Buchholdt, 2016-10-24 22:12:00

Previous topic - Next topic

Jan Buchholdt

Med FMK 1.4.0 er det blevet muligt for borgeren at udføre handlinger i FMK. Pt. har borgeren mulighed for at kunne sætte og ophæve privatmarkeringen på en lægemiddelordination, samt at kunne anmode om recepter på eksisterende lægemiddelordinationer. Hvor privatmarkeringen ikke giver ændringer af informationen i medicinkortet, ud over selve privatmarkeringen, er det anderledes for receptanmodninger, hvor borgeren står som opretter af anmodningen.

Der er rejst bekymringer om hvorvidt alle systemer tydeligt viser om en receptanmodning er borger-initieret og har mulighed for at skelne disse fra receptanmodninger initieret af hjemmeplejen. Derfor beder vi alle systemer, at indsende dokumentation for deres visning af borger initierede handlinger. Der er på test2 oprettet testdata til at teste dette. På testpatient 030775-2106 ligger der en receptanmodning på Cilest ordinationen. Der skal indsendes data for listevisningen af receptanmodninger samt detaljevisningen af anmodningen.
I bedes sende skærmbilleder retur til els@trifork.com senest mandag den 7. november 2016, hvor jeres systemnavn indgår.

På vegne af Sundhedsdatastyrelsen

Jan Buchholdt

Paul D. Samsig

Er denne test ikke allerede omfattet af de skærpede cerificeringskrav for september 2016 vi lige har indsendt?
Paul D. Samsig, EG Healthcare en del af EG Danmark A/S

Bente Wengler

Jeg kan ikke se nogen receptanmodning for pågældende patient - ej heller på test2

Paul D. Samsig

Der er en patient bestilling på denne patient på Test2, den kan også (hvis man ellers lige kan finde det) ses på fmk-online.
Paul D. Samsig, EG Healthcare en del af EG Danmark A/S

Jan Buchholdt

Denne test indgår i i de skærpede krav. Denne test går udelukkende på om det er muligt at skelne borger initierede receptfornyelser fra den fra hjemmeplejen.