FMK Dosisdispensering: Status på pilotdrift og se informationsmateriale hos SDS

Started by aags, 2020-04-03 11:35:19

Previous topic - Next topic

aags

Kære Alle

Tak til jer der deltog ved vores virtuelle End2end test for dosisdispensering.
Dejligt, at så mange deltog, således at vi kunne gennemføre testen. Vi var positiv overrasket over, hvor godt det fungerede at teste virtuelt. Det vil vi helt sikkert arbejde med fremadrettet.
Vi lovede på mødet at publicerer link til hvor Sundhedsdatastyrelsen har informationsmateriale om dosisdispensering.

Anvend gerne vores materiale, film og FAQ på denne side: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/dosis
Du kan nederst på siden følge med i løbende/nyt i ny FMK dosisdispensering.
Vi arbejder på, i samarbejde med Danmarks apotekerforening, at kunne præsentere et landkort over implementeringsstatus for landets apoteker via vores hjemmeside, når denne er udarbejdet/offentliggjort udsender vi besked herom.

Status på pilotdriften for oprettelse af FMK dosisdispenseringskort og ekspedition af disse kort er følgende:

Der er 7 udleveringsapoteker, der i tæt samarbejde med pakkeapoteker har oprettet dosisdispenseringskort på FMK.
Det er:
•   Kastrup
•   Sønderbro
•   Holstebro Løve apotek
•   Rødding apotek
•   Glostrup apotek
•   Aarhus Stjerne 
•   Frederikshavn.

Hvert udleveringapotek har oprettet 1 -2 pakkegrupper, der indeholder dosisdispenseringskort til 10-20 patienter. Der er således fortsat tale om et begrænset antal borger. SDS har informeret de anvendersystemer, der var berørte af de første oprettelser.

Alle anvender skal nu forvente, at deres slutbruger kan møde borger, hvis dosisdispenseringskort er konverteret til den nye FMK dosisdispensering. 

Afsendelse af receptfornyelsesanmodninger for recepter til dosisdispensering idriftsættes per 1. maj 2020. Borgerens egen læge vil 4 uger inden dosisrecepten udløber modtage en anmodning om fornyelse af recepten.

Med venlig hilsen

FMK-teamet, SDS