Automatisk annullering af recepter ved seponering

Started by andw, 2022-05-25 13:44:52

Previous topic - Next topic

andw

Der foreligger nu en testplan og en testpatient med relevante ordinationer og recepter. Se vedhæftede to dokumenter.

På test1 er der lagt den automatiske annullering af recepter ved seponering på, mens test2 er ikke ændret og er derfor i overensstemmelse med de nuværende regler.

Sig til, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Meld venligst tilbage, når du er klar til overgangen jf. testbeskrivelsen.

Med venlig hilsen
p.v.a. FMK teamet

Andrea Welzel
Test- og releasekoordinator for FMK

Ellen Simonsen

Vigtig note i forbindelse med test af funktionalitet:

Hvis man forsøger at seponere en lægemiddelordination, hvortil der er knyttet en åben recept, som er taget under behandling på et apotek, vil seponeringen fejle. Det lægen kan gøre i den situation er at annullere recepten først og derefter seponere ordinationen.

Begrundelsen for at det fejler hårdt er, at FMK vil sende en advarsel ifbm. seponeringen om at recepten er under behandling og at annulleringen først træder i kraft efter ekspedition. Denne advarsel sender FMK når Annuller recept kaldes direkte.

Man kan med fordel guide brugeren, idet det måske ikke er oplagt at man kan annullere recepten først og derpå forsøge at seponere igen.

Venlig hilsen
Ellen Simonsen

Gitte Lind Andersen

Hej Ellen

Jeg har forsøgt seponerer en ordination, med en recept under behandling, hvor jeg ikke vil annullere recepten. Her får jeg rigtig nok en fejlbesked med at der er en recept under behandling, og jeg kan derfor ikke seponerer ordinationen.

Jeg har forsøgt at annullere recepten der er under behandling, det ser det ikke ud til jeg kan. Jeg får heller ikke en besked om, at det er en recept under behandling jeg prøver at annullere.

Til sidst forsøgte jeg at seponere ordinationen med recepter under behandling og ønsker at annullerer recepten i samme omgang. Der seponeres/forsvinder recepten uden fejlbesked, men recepten ligger stadig under receptoverblikket med status "under behandling"

Mvh Gitte Lind Andersen. Region Nordjylland




hellml

Hej Ellen
Når du skriver, at man med fordel kan guide brugeren til, at de først skal annullere recepten før seponeringen kan foretages, tænker jeg, at det er hos jer, den guide skal ligge. Man kunne med fordel skrive i fejlkode 115, at recepten først skal annulleres før ordinationen kan seponeres.
Vi ønsker ikke at lave om i de valideringsbeskeder, der kommer fra jer :-)
Det virker som en omvendt og i mine øjne en unødvendig arbejdsgang - man kunne lige så godt gøre det let for brugerne, så de ikke skal forholde sig til receptens status, før de kan seponere en ordination.
Mvh Helle

Ellen Simonsen

Hej Helle
Begrundelsen for at lade det fejle, når en recept er under behandling er, at der ved annullering af en recept er en vigtig besked til lægen - nemlig at annulleringen først træder i kraft når apoteket har gennemført eller afbrudt ekspeditionen (en såkaldt ventende annullering). Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt for lægen at kontakte apoteket og bede dem afbryde ekspeditionen eller oplyse patienten at lægen ikke mener lægemidlet fortsat skal indtages.
Vi er netop i dialog om at udvide fejlteksten for fejlkode 115, så lægen informeres om at recepten kan annulleres først, hvorefter seponering kan finde sted.
Venlig hilsen
Ellen

Ellen Simonsen

Quote from: Gitte Lind Andersen on 2022-06-23 09:49:43
Hej Ellen

Jeg har forsøgt seponerer en ordination, med en recept under behandling, hvor jeg ikke vil annullere recepten. Her får jeg rigtig nok en fejlbesked med at der er en recept under behandling, og jeg kan derfor ikke seponerer ordinationen.

Jeg har forsøgt at annullere recepten der er under behandling, det ser det ikke ud til jeg kan. Jeg får heller ikke en besked om, at det er en recept under behandling jeg prøver at annullere.

Til sidst forsøgte jeg at seponere ordinationen med recepter under behandling og ønsker at annullerer recepten i samme omgang. Der seponeres/forsvinder recepten uden fejlbesked, men recepten ligger stadig under receptoverblikket med status "under behandling"

Mvh Gitte Lind Andersen. Region Nordjylland

Hej Gitte
Når du i Columna vælger at recepter skal annulleres, sender Columna et kald for at annullere recepten og derfor går seponeringen også godt efterfølgende/i samme kald.
Du skriver endvidere:
Jeg har forsøgt at annullere recepten der er under behandling, det ser det ikke ud til jeg kan. Jeg får heller ikke en besked om, at det er en recept under behandling jeg prøver at annullere.
Den tager vi på mail - du bør kunne annullere en recept, der er taget under behandling.
Venlig hilsen
Ellen