FMK-online redesign som default på testmiljø 1+2

Started by aags, 2022-11-14 09:13:11

Previous topic - Next topic

aags

Kære Alle

FMK-online redesign lanceres i produktion ultimo november 2022. Du kan se og afprøve det nye design ved log-in på testmiljø 1 og 2, hvor det nye design er førstevalg. Konverteringen til det nye design er funktionalitetsmæssigt foretaget, næsten, 1:1. Ved oprettelse og justering af en ordination vil brugere fremover blive ledt gennem en række step der skal udfyldes. I det gamle design var der en scrollbar til disse steps. Vi har ligeledes ændret på nogle overskrifter og navngivninger, få steder.
FMK-online, Det danske vaccinationsregister (DDV), Tilskudsansøgning (TAS) og Bemyndigelse (BEM) er alle omfattet af det nye design.

Det gamle design fjernes ikke og der vil fortsat være link til dette på webstedets sidefod (footeren).
Vi vil bede om, at de parter der fortsat anvender Internet Explorer og dermed det gamle design, får testet at de fortsat kan anvende deres knapløsninger (Sikker browser opstart) og automatisk kommer ind i det gamle design. Såfremt der er problemstillinger med dette, skal der oprettes en sag via nspop.

FMK-Online er en offentlig webside der skal understøtte webtilgængelighedsloven, hvor det fremgår, at det skal sikres at brugere med funktionsnedsættelse kan deltage på lige fod med andre. FMK-online kan derfor fremadrettet understøtte visuelle anvendelse af tastatur, visning af fokus mv., samt bagvedliggende tekniske ting der forbedrer understøttelse af skærmlæsere

Vejledninger til FMK-onlines funktioner er opdateret med nye skærmbilleder og der er foretaget mindre korrektioner.
Vejledningerne vil blive publiceret på https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-faelles-medicinkort/fmk-sundhedsprofessionelle - forventelige senest torsdag d. 17.november

Et lille tip til jer der arbejder med testmiljøerne, hvert miljø har egen bundfarve i ikonet på browser fanen.

Miljø             Signalfarve
Test1                 Lilla
Test2                 Blå
Produktion         Hvid

Vi håber, at I bliver glade for det mere moderne og brugervenlige grafiske udtryk.

Mvh
FMK-teamet, Sundhedsdatastyrelsen