Ny version af receptmodul på test1

Started by Benny Kristensen, 2016-11-10 09:51:41

Previous topic - Next topic

Benny Kristensen

v1.16.5 af Recept-modulet deployes på Test 1 kl. 10:30 i dag.
Versionen indeholder ingen snitflade ændringer.
Se oversigt over indholdet på https://www.nspop.dk/display/web/Trifork+FMK+Releaseplan
Versionen er en forudsætning for FMK v 1.4.4.14. Se særskilt annocering vedrørende denne.

Derudover kan følgende ændringer fremhæves:
- Det bliver nu tilladt for hjemmesygeplejesystemer at 'gensende' en bestilling, der ikke er taget under behandling af apoteket.
- Hvis opretteren af en recept opgiver et telefonnummer, bliver dette ikke længere overskrevet med telefonnummeret fra stamdata.

Mvh
FMK-teamet

Benny Kristensen

Der deployes en mindre  ændring til version 1.16.5 (rettelse af en fejltekst, samt udvidet logning) i dag kl. 15.15

Mariann Jensen

Hej Benny

I Region Nordjylland har vi potentielt en udfordring i forhold til den rettelse angående telefonnumre på recepterne, som I vil deploye til produktion den 30.11.2016. Vi er i gang med at afklare dette endeligt.

Det kunne i denne sammenhæng være værdifuldt at vide, hvilken problematik det er, at I løser med denne nye løsning angående telefonnumre? Kan du sige lidt omkring dette?

Deployet af denne løsning vil som det ser ud p.t. betyde, at telefonnumrene på vores recepter bliver væsentligt mindre målrettede, altså i stedet for at sende telefonnummeret til den afdeling, der har udstedt recepten vil vi fremover kun sende telefonnummeret til sygehusets hovednummer. Derfor er det værdifuldt for os at vide lidt om, hvorfor denne rettelse er påkrævet.

Med venlig hilsen
Mariann Jensen

Benny Kristensen

Formålet med ændringen er netop at gøre telefonnumrene mere specifikke.

Vores opfattelse er at der i mange tilfælde indberettes et direkte nummer til den afdeling, der opretter recepten.
Tidligere har FMK overskrevet dette telefonnummer med det der findes i stamdata for sygehusafdelingerne, og i mange tilfælde indeholder disse blot sygehusets hovednummer.

Hvis der ikke indberettes et telefonnummer på recepten, anvendes naturligvis stadig det telefonnummer, der findes i stamdata.

Benny Kristensen

Der deployes endnu en mindre rettelse af v1.16.5 på test1 i dag kl. 10.30.
Rettelsen vedrører kun intern logning.

Mariann Jensen

Hej Benny
Tak for svaret.

Desværre vil den rettelse have den modsatte virkning i Region Nordjylland - og vi har ikke mulighed for at ændre det i vores lokale system inden den 30.11.2016, hvor løsningen deployes i FMK PROD.

Vi kunne godt have ønsket os en proces, hvor vi havde haft mulighed for at undersøge rettelsens betydning for vores FMK-løsning, og haft tid til/mulighed for at nå at tilpasse vores lokale løsning til jeres rettelse.

Med venlig hilsen
Mariann Jensen