Dosisdispensering til institutioner

Started by Benny Kristensen, 2020-12-17 15:35:06

Previous topic - Next topic

Benny Kristensen

Der er nu udarbejdet et løsningsforslag for bedre understøttelse af dosisdispensering til institutioner.

SDS og Trifork ønsker feedback fra apotekernes systemleverandører, om det er en hensigtsmæssig løsning, og om det vurderes at opfylde kravene.
Ligeledes ønsker vi en indikation af om leverandørerne forventer at understøtte denne funktionalitet og i givet fald med hvilken tidshorisont.

Af hensyn til planlægning, ønskes svar senest den 14. Januar 2021.

mvh FMK-teamet.

lisbethove

hej,
NNIT forventer i første omgang kun at håndtere DD-kort til institutioner via snitflade 1.4.6 E3 i det nye pakkemodul, og mener godt at en basal løsning kan understøttes på denne snitflade.
Vi mener at det er rimeligt, at starte med en basal løsning og herefter vurdere behovet for en mere avanceret understøttelse, i lyset af mængden af dosiskort til institutioner pt.
I forhold til print på poser, foreslår vi at det nye FMK pakkemodul vil tolke og printe en smule anderledes for DD-kort til institutioner:
o   Posens print vil indeholde pakkedato i form af en tekst a la "PAKKET 5/12". Derimod printes ikke en specifik indtagelsesdato.
o   Posens print vil indeholde indtagelsestidspunkt, så udleveringsapoteket fortsat har kontrol over hvad der kommer til at stå her, fx MORGEN eller klokkeslæt.
o   Forskellige administrationstidspunkter på samme dag vil af pakkemodulet blive opfattet som et sæt af poser, og posens print vil evt. indeholde en tekst som "1 af 3" for den enkelte pose i sættet.
o   Vi foreslår - jf. møde med Benny og Tom -  at FMK for den enkelte dispensable unit bibeholder den dato, som udleveringsapoteket oprindelig har registreret. Pakkemodulet vil bruge denne dato til at identificere sæt, men vil ikke printe den på posen.
Mvh. Lisbet

Mikkel Andersen

Hej.

Vi har gennemgået materialet og har talt med et PA og UA omkring mulighederne.

Det har afstedkommet nogle få kommentarer, som vi præsenterer her:
•   Vi antager at kortet oprettes med SORPERSON. Det kræver at både Cito og NNIT kan håndtere dette, hvilket for Citos vedkommende ikke er implementeret endnu.
•   Vil FMK selv danne nye perioder når de sættes klar til pakning? Hvis ja, er det så hensigtsmæssigt?
•   PA har oplyst at der er behov for en udløbsdato på sådanne poser, da de netop ikke er til specifikke dage. Skal det være en del af FMK snitfladen?
•   Skal vi tage højde for om PA kan håndtere det antal dage/poser (f.eks. 100 poser)? Vi har tidligere fået at vide fra NNIT PA'ere at de ikke ønsker perioder på mere end 14 dage, og da NNIT har oplyst at det ikke er en begrænsning i PharmaNet, så kan det være en fysisk begrænsning.
•   Er der noget vi skal være opmærksom på såfremt nogen kunne finde på at lave PN?

Venlig hilsen

Mikkel Andersen