Test til alle systemer, der kan oprette ordinationer – HASTER!

Started by andw, 2021-06-03 11:54:03

Previous topic - Next topic

andw

Kære alle

Dette er desværre en hasteopgave som vi gerne vil have din tilbagemelding på senest onsdag, den 9. juni 2021.

Det har desværre vist sig, at der i forbindelse med ændring af den lange doseringstekst for p.n. ordinationer sker en ændring fra en tvetydig dosering til en entydig dosering. Problemet er, at den tvetydige også kan tolkes som en anden entydig dosering. Testen er en analyse af problemet, der skal afgøre, hvad næste skridt er.

For hurtigst muligt at kunne gøre doseringen entydig og dermed patientsikker, beder vi dig om at fremsende skærmbilleder til os jf. vedhæftede testark.

Hvert system har fået tildelt sin egen testpatient, som ligeledes er vedhæftet.

Vi beklager ulejligheden og håber på din forståelse.


Med venlig hilsen
p.v.a. FMK teamet

Andrea Welzel
E:    andw@sundhedsdata.dk

Peter Rasmussen

Mener i Imozop istedet for Impzop? For jeg kan ikke finde Impzop i vores medicinfortegelse

Peter A-Data / EG


Gitte Lind Andersen

Hej Andrea

I skriver flere steder, at i tænker at der i forbindelse med analyse kan komme nødvendige ændringer til systemerne.
Hvilke systemer tænker I på her?
Vi får den sidste opgradering på Columna Medicin i næste uge inden Nord EPJ kommer i marts 2022. Derfor får vi ikke flere opdateringer inden da til medicin systemet. Fremover vil alle ændringsønsker gå i gennem VIS samarbejdet med Region Midt og Region Syd, og et ændringsønske ville skulle prioriteres og estimeres der, inden det kan blive sendt til Systematic. Så vi kan ikke umiddelbart lave ændringer til PN ordinationer i de tre regioner.

Mvh Gitte Lind Andersen

andw

Hej Gitte

Vi skal have analyseret håndteringen af pn-doseringers anvendelse i samtlige systemer for at danne os et overblik. Derefter ser vi på evt. nødvendige ændringer og deres evt. deadlines.
Godt at vide, at I fremover koordinerer udviklingen mellem de tre regioner.

Mvh.
Andrea