Nye rettigheder til sygeplejersker og jordemoder rollerne i FMK test1+test2

Started by Claus Hemberg Jørgensen, 2025-03-24 14:43:27

Previous topic - Next topic

Claus Hemberg Jørgensen

I forbindelse med opdateringen af FMK til version 1.4.6.72 i test1 og test2 miljøerne, er der nu åbnet for, at sygeplejersker og jordemødre i visse tilfælde kan ordinere medicin og udstede recepter jf. bekendtgørelserne 575 og 576. Helt konkret er der foretaget flg. opdateringer vedr. roller og rettigheder i de 2 testmiljøer:
  • Rollerne "Sygeplejerske" og "Jordemoder" har fået tildelt rettighederne "Lægemiddelordination" og "Recept"
  • Rollerne "Assistent for Sygeplejerske" og " Assistent for Jordemoder" har fået tildelt rettigheden "Lægemiddelordination". Da recept-rettigheden fortsat ikke er delegérbar, er det derfor kun rettigheden "Lægemiddelordination" disse to assistent-roller har fået tildelt.

Jf. førnævnte bekendtgørelser er der dog fastsat visse begrænsninger for, hvilke lægemidler sygeplejersker og jordemødre må ordinere. Rent praktisk vil denne begrænsning foregå vha. en liste af tilladte Drug ID'er som Lægemiddelstyrelsen fastsætter, og som FMK som hovedregel indlæser hver 2. mandag som en del af indlæsningen af den nye takst.

I skrivende stund er der i test1 og test2 kun mulighed for at teste med de to roller på flg. drug id: 28103542903. Dette vil kunne ændre sig i perioden op til 1. juli 2025, hvorefter vi forventer at testmiljøerne også overgår til at anvende den samme liste som også vil blive anvendt i produktion efter 1. juli 2025 hvor bekendtgørelserne træder i kraft.

Mvh FMK Teamet