Fejlrettelse vedr. slettejob kan medføre mange slette-advis'er

Started by Ulrik Skyt, 2015-05-21 12:39:28

Previous topic - Next topic

Ulrik Skyt

Kære alle

Der er i øjeblikket en fejl i nogle interne dato-felter i FMK's recept-data i produktion. Fejlen gør at recepter, som er 2 år gamle og hvis udleveringer også er 2 år gamle, ikke er blevet slettet, sådan som de burde.

Det skal understreges, at fejlen ikke medfører at der kan udleveres på recepter, som er mere end 2 år gamle, da de korrekt markeres ugyldige når denne grænse passeres. Der er således intet forkert fra et klinisk synspunkt. Det er udelukkende et spørgsmål om at få slettet data, der ikke længere er aktuelle.

For at rette fejlen skal der gennemføres data-rettelser i rigtig mange recepter, hvorefter slettejobbet kan slette de relevante udleveringer og recepter, og udsende advis'er derom.

Vi kender ikke det nøjagtige antal recepter, der skal slettes, men der kan potentielt være tale om op til 25 millioner recepter. Med denne potentielt store datamængde vurderer vi, at det kan være relevant for andre parter at vide besked om denne sag, inden der begynder at strømme en større mængde sletnings-advis'er ind.

Vi vil bryde operationen op i mindre klumper, således at vi ikke håndterer alle i det hurtigst mulige tempo. Derfor forventes sletningerne og advis'erne at blive fordelt over ca. 2 uger med forventet start tirsdag den 26. maj.

Brugerne af Advis vil derfor opleve, at der modtages advis på borgere, hvor der alene er tale om sletning af "forældede" recepter.
Vi beklager det besvær, som rettelserne vil påføre brugerne.

På NSI's vegne,
FMK-teamet

Ulrik Skyt

I dag køres første klump af data-rettelser, så det er i nat man kan forvente den første "bølge" af sletninger og advis-udsendelser. I dag gennemgås alle CPR-numre, der slutter på "0".

I øvrigt bliver mængden nok mindre end skitseret fordi mange data er genoprettet tidligere i forbindelse med opdateringer, der naturligt er kommet ind i perioden siden en bestemt rettelse blev releaset den 6. maj.